Jørgen Emborg Menu

Korkomponist

Jørgen Emborg - Jazzpianist og Jazzkomponist

Som korkomponist har Jørgen Emborg været aktiv i mere end 15 år.Han har siden 1991 skrevet 4 større værker for kor - alle med tekst af Lisa Freeman. Det første "Circle of songs" blev bestilt af Michael Bojesen da han var dirigent for Sct. Annæ Gymnasiekor. Det blev uropført i 1992 og indspillet 1994 med Cæcilie Norby som solist. Værket "Windows" blev bestilt af Ensemble New i 1995. I 2000 bestilte Michael Bojesen igen et værk af Emborg/Freeman - denne gang i sin egenskab af dirigent for Radiopigekoret. Værket kom til at hedde "4 Songs" og er skrevet for lige stemmer - SSAA + en kontrabas - der ved uropførelsen og senere indspilning blev spillet af Chris Minh Doky. Phazes blev bestilt i 2005 af koret Majazz.

Lyt til uddrag af "A childs Prayer" og "Water" Se Århus pigekor på Youtube - også med nummeret Water

Til alle disse værker kan du købe noder - kontakt Jørgen Emborg ved at klikke her.

I 2001 blev et acapellaarrangement af "Song for Toots" (Emborg/Freeman) nomineret i kategorien for bedste jazzsang til "CARA Award 2001" (Contemporary A Cappella Music Award) i USA. "Group 7" har indspillet det yderst krævende stykke.

Lyt til et uddrag af "Song for Toots" her

Skulle du have lyst til at se mere om Emborgs arbejde som komponist kan du se under værker og cv  

 

 

Booking: Jazzpianist og Jazzkomponist Jørgen Emborg - tlf.: (45) 32113907 -  Email